essay in high school oscar wilde essays do my autocad homework apa citing authors business plan writing services south africa gcse critical thinking help with business plan wales sandwich thesis mcmaster Titel: Nyheden
Adresse: http://jazzspecial.dk/index.php?id=20


Nyheder

11.02.2022

Pianisten Malthe Jepsen

modtager Aarhus Jazz Talent Pris 2021

Lørdag 19. februar 2022 bliver prisen overrakt til Malthe Jepsen, som i den forbindelse spiller koncert på Radar. Ud over koncerten består Jazz Talent Prisen af en pengepræmie på dkk 10.000, der er sponseret med midler fra Klüvers Fond og Aarhus Jazz Festival.


Foto: Martin Dam

Malthe Jepsen er blind og arbejder også med at gøre musikteknologi tilgængelig for mennesker med et synshandicap. Han er for øjeblikket i gang med at udvikle en app, der skal gøre det nemmere for blinde at læse noder.
Til koncerten på Radar kan man høre Malthe Jepsen både solo og i trioformat sammen med bassisten Adrian Christensen og trommeslageren Frederik Bülow. Det er et makkerpar, som Malthe Jepsen normalt spiller med i orkesteret Clapper.
Juryen motiverer blandt andet uddelingen således: “Årets prismodtager ... inspirerer med sit medrivende og teknisk overlegne spil, og han bevæger sig desuden ubesværet mellem mange forskellige musikalske udtryk. Han optræder i store og små ensembler inden for jazz, hip-hop og mellemøstlig musik, heriblandt med Clapper, AggiDix og sangerinden Ankah."
I sommers udgav Malthe Jepsen soloalbummet FLUIDITY – en pladedebut, der demonstrerer at han allerede som ung konservatoriestuderende pianist havde et personligt udtryk.
Prisen uddeles hvert år af Aarhus Jazz Festival og gives til en person eller et initiativ, der har gjort sig ekstraordinært bemærket og har udvist et særligt talent i sit virke for jazzmusikken i Aarhus.
Juryen var: Mads Kjær Jensen, formand for Aarhus Jazz Festivals bestyrelse. Niels Overgaard, redaktør af jazzbloggen JazzNyt. Camilla Dayyani, musiker og arrangør. Andreo Michaelo Mielczarek, skribent og musikanmelder. Martin Aagaard, booker på spillestedet Radar og medlem af Aarhus Jazz Festivals bestyrelse.






© 2012 JAZZ Special