Adresse: http://jazzspecial.dk/index.php?id=20
Nyheder
29.01.2022
Aarhus Jazz Festival
får ny ledelse
Efter ti år som koordinator af Aarhus Jazz Festival stopper Ilse Vestergaard som leder d. 1. februar 2022. Ny daglig leder er Marie Norman Nyeng. Hun er cand. mag. i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og diplomuddannet journalist fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole - samt medstifter og chefredaktør på Kulturmagasinet Fine Spind, der udgiver de trykte magasiner Kulturspind Aarhus og Kulturspind København.
Festival-sekretariatet består desuden af Gorm Askjær, som nu er udnævnt til kunstnerisk leder. Askjær er komponist, guitarist, underviser og arrangør, og han har været sekeretariats-medarbejder for Aarhus Jazz Festival gennem syv år.
Marie Norman Nyeng, Ilse Vestergaard og Gorm Askjær. Foto: Sixten Therkildsen
© 2012 JAZZ Special