Nyheder
08.06.2023
Ribe Jazzfestival
Ribe Jazzfestival afholdes traditionen tro den sidste weekend i juli. Det vil sige 28. til 30. juli.
—Som andre festivaler og spillesteder er vi presset økonomisk og har haft et par udfordrende år med underskud. Dertil kommer, at kommunen har skåret ned på støtten til festivalen, men vi giver ikke op, fortæller Jakob Jakobsen, formand for foreningen Jazzin'Ribe.
Der bliver koncerter både indendørs og udendørs rundt om i Ribe by og en stor scene vil blive rejst på pladsen ved domkirken. Blandt de optrædende kan nævnes duoen Kjeld Lauritsen og Henrik Gunde, sangerinden Sinne Eeg og guitaristen Jacob Fischer. Og selvfølgelig er Big Band Ribe – byens lokale stolthed – også på scenen.