Nyheder
16.02.2016
Jazzfestival giver op
Naturskøn beliggenhed og en betagende ramme omkring koncertstedet er ikke nok for den (meget traditionelle) minifestival Jazz i Tørskind (omkring ti kilometer vest for Vejle). Skrumpende underskudsgaranti fra kommunen får de frivillige arrangører til at lade telt og fadølsanlæg ligge på lageret efter en halv snes år, hvor festivalen ikke har løbet rundt uden velvillige sponsorer og byrødder.
Festivalrammen var en tidligere grusgrav med naturskulpturer udtænkt af den lokale verdenskunstner Robert Jacobsen, som gerne lyttede til jazz – men måske ikke af samme tilsnit som Jazz i Tørskinds Kansas City Stompers, Paul Harrison Band og Swinging Feetwarmers Jazz Band.
Paul Brasso