autodesk media entertainment (me) collection 2021 autodesk inventor 2016 autodesk alias autostudio 2016 autodesk alias design 2018 autodesk autocad lt 2022 autodesk product design manufacturing (pdm) collection 2020 Titel: Godbidder på nettet
Adresse: http://jazzspecial.dk/index.php?id=86


Der er oceaner af information på Internettet og det meste kan findes med søgemaskiner.

De fleste har prøvet at forsvinde ind i tilbudene fra YouTube – man bliver aldrig færdig.

Der er også spændende materiale derude, man ikke umiddelbart finder.
  

Dokumentar om Miho Hazama

DR har produceret en dokumentar om DR-bigbandets chef-dirigent. Selv om dokumentaren er noget ensidig i sin ukritiske fremstilling, så giver den spændende og overraskende indsigt i Hazamas sprudlende talent helt fra barnsben. 

  

Jazzkonversationer

En podcastserie, hvor skribent og foredragsholder Jens Rasmussen og musiker, komponist og orkesterleder Fredrik Lundin præsenterer væsentlige jazzalbum. I samtale og klingende musik deler de deres kærlighed til og indsigt i jazzen og dens historie.

  

'TIS AUTUMN: THE SEARCH FOR JACKIE PARIS

Raymond De Felittas dokumentar om sangeren og guitaristen Jackie Paris.

  

Ny bog om jazzstævnerne gennem 50 år

Ole Matthiessen, Aage Hagen og Jens Jørn Gjedsted er godt i gang med en bog, der udvikler sig på Internettet. Bogen hedder STÆVNEMØDER og handler om de legendariske jazzstævner på højskolerne i Magleås, Vallekilde og Branbjerg. Der ligger allerede mængder af artikler, interview og foto – måske mangler dit bidrag!
  

Raymond Scott

Ted Gioia fortæller om komponisten, som mest var kendt for musikken til gamle tegnefilm, men han havde også et bigband med musikere som Ben Webster, Charlie Shavers og Cozy Cole. Og så var Raymond Scott blandt de første som brugte og opfandt elektroniske instrumenter.

  

Frankfurt Radio Big Band Live in Concert: Celebrating Charlie Parker

I disse tider må man påskønne, når det lykkes at at præsentere et stort orkester i et stort projekt i en stor sal for et rigtig publikum – som sidder med masker.

Sæt din computer til et stort HiFi-anlæg og nyd Django Bates, Petter Eldh, Peter Bruun og Frankfurt Radio Big Band spille Charlie Parker. som det aldrig er gjort af andre.

Hvis du vil undgå YouTube, kan du streame direkte fra hr-bigband her.
  

Immediate Gains

Den danske Jazzhistorie som potcast

Femten afsnit med fælles-overskriften FARLIGE TONER skal det blive til.

I en nyproduceret podcast-serie i DR fortælles den danske jazzhistorie fra 1919 til i dag. I presseskrivet omtales projektet således:

"Det her er historien om, hvordan verdens vildeste musikform har været med til at præge vores samfund og den musik vi lytter til i dag. Fra dengang hvor banjoer og saxofoner var en trussel mod borgerskabet. Til tiden i 50erne og 60erne hvor Danmark blev et verdens-centrum for jazz. Hvordan den forgrenede sig ud i alle mulige andre genrer, og helt frem til i dag, hvor jazzen er mere levende end nogensinde. En fortælling om store kunstnere og vilde personligheder, om sex, racisme, forargelse, druk og stoffer."

Serien er produceret for DR af Filt Cph, og efterhånden som afsnittene bliver færdige er de tilgængelige på DRs hjemmeside.

Tore Mortensen er faglig konsulent på serien, og Jazzcentret har desuden leveret en del historisk baggrundsmateriale. Kresten Osgood er den gennemgående fortæller.

 

 

Søren Østergaard Pedersen med ny komposition

Den fynske bassist har fået skudt en video, mens han med guitarist, trommeslager, trompetist og strygere indspiller.
 

Horse Orchestra udgiver video-trilogi

Det udprægede live-orkester, Horse Orchestra, består af syv nordiske musikere, som uden synderlig respekt for grænser og det konforme skaber stærk swingende musik i grænselandet mellem det humoristisk underholdende og det seriøse.

Nu har de så, som optakt til deres næste fuldlængde album, begået tre videoer, og musikken er forrygende.

Horse Orchestra:

Erik Kimestad Pedersen (tp), Petter Hängsel (tb), Kristian Tangvik (tuba), Ingimar Andersen (s), Jeppe Zeeberg (p), Nicolai Kaas Claesson (b), Rune Lohse (d).

#1 Very Big Dome ( Petter Hängsel)
#2 The Tiger Took My Family (Erik Kimestad)
#3 Hvad laver Torben og Bjørnen i aften? (Jeppe Zeeberg)

Immediate Flow

Video: B.A.M.A. (Mads Hemmingsen og Barbara Kaniewska). Indspilning, mix og master: Jonas Graverholt

5 GO ADVENTURING AGAIN

Det er ikke hver dag, der bliver skabt video til jazzmusik. Men her har produktionsselskabet Yellow1 sat billeder til Fredrik Lundins mørke musik.

  

Skriftserien PubliMus indeholder artikler om musik og musikliv.

I PlubliMus nr. 45 har Christian Munch-Hansen skrevet artiklen SAXOFONISTENS MED HELLIGÅNDENS ILD om John Coltrane, som efter sin død blev kanoniseret som helgen i en afrikansk-ortodoks kirke i San Francisco. Hver søndag er John Coltranes musik centrum for gudstjenester, og hans eksempel har givet kirken en stærk social profil med fattighjælp, kamp imod racisme, politivold og kapitalistisk boligpolitik. Christian Munch-Hansen har besøgt kirken og fortæller om dens historie. Læs hans artikel online med links til musikeksempler hér eller download artiklen i PDF til din computer hér.

Jazz & levende billeder

Det er prøvet flere gange før – blandt andre af Jazzhus Montmartre – at skabe et marked for jazzen genem optagelser af koncerter. Det er ikke rigtig lykkedes endnu.

Men nu gør et par driftige svenskere et seriøst forsøg med www.jazztv.se. Siden 1. februar 2018 har de rejst rundt i Sverige og optaget og færdigredigeret et par koncerter hver uge og lagt dem på nettet. Billedsiden er i HD med fire faste kameraer og to håndholdte. Lydsiden er med separate spor, der siden bliver mikset. Altså et højt teknisk niveau. 

Alle koncerter der bliver lagt op forbliver tilgængelige for abonnenterne, og det koster $9.90 (ca. dkk 60,-) kom måneden at få adgang til herlighederne.

Folkene bag er TV-producenten Bosse Lindström og studieteknikeren Magnus Jonsson – begge med årtiers erfaringer inden for produktion af jazz-musik.
 

Svend Asmussens kompositioner på nettet

Arne Dich og Frank Büchmann-Møller har sat Svend Asmussens kompositioner på nettet til fri afbenyttelse i regi af Jazzsamlingerne ved Syddansk Universitetsbibliotek.

Som professionel musiker gennem 75 år efterlod Svend Asmussen en righoldig arv af indspilninger. Han var flittig komponist og arrangør, og i sommer bad hans enke Ellen Bick Asmussen arrangøren Arne Dich om at digitalisere en bunke efterladte manuskripter med hele arrangementer, skitser samt løse enkelt-stemmer fra en masse numre.

Et dusin af Asmussens kompositioner (nogle i flere versioner) ligger til fri afbenyttelse i fuldstændige arrangementer lige til at spille. Hvert arrangement følges op af en lydfil, et af Asmussens egne manuskripter, et lyd-eksempel fra en indspilning samt noter.


I laboratoriet med Michael Blicher, Dan Hemmer & Steve Gadd

Michael Blicher spiller saxofon men ville oprindeligt hellere sidde bag trommerne. Han har studeret rytmer fra hele verden, turneret i Afrika med Grammy-vindende KutiMangoes, og dyrket en stribe perkussionister deriblandt amerikanske Steve Gadd, som Blicher har arbejdet med gennem seks år.

Sammen med Dan Hemmer udgiver trioen deres andet album, OMARA, og tager på en eksotisk turné til Australien, Thailand, Bangkok og Japan.

Trioen har vist sig at være mere end et par danske relativt ukendte musikere, som hyrer en amerikansk verdensstjerne. Blicher Hemmer Gadd er en sammentømret trio, hvor trommeslageren nævnes sidst efter gængs instrument-rækkefølge. Der er ingen egotrip, som det også fornemmes i ovennævnte 17 minutters video-dokumentar.
 

Meet the Composer

Såkaldte podcasts hvor du kan høre folk som Paul Simon og Henry Threadgill fortælle om deres arbejde som musikere og komponister.

Stuart Nicholson

Den anerkendte engelske skribent og fotograf mv. er ved at opbygge et arkiv af tekster og billeder til fri afbenyttelse ved kildeangivelse.

JazzCamp for Piger

Februar 2017 deltog 200 piger i alderen 10-15 år i JazzCamp for Piger 2017 fordelt over 16 byer i Danmark. Alle har bidraget til dette værk i lyd og billede.
Pigerne har sammen med undervisere brugt en uge på at lære at improvisere og spille sammen. Undervejs modtog de en række musikalske opgaver, som de skulle improvisere ud fra og efterfølgende optage i lyd og videoer. Hvert hold har bidraget med optagelser, der er blevet sat sammen af komponisterne Ketil Duckert, Gustav Rasmussen og filminstruktøren Anders Jepsen til et samlet værk. Alle deltagerne har leveret både musikalske og visuelle byggesten til den færdige komposition.

JazzCamp for Piger er et improvisationsstævne for 200 piger i alderen 10-15 år, der foregår i skolernes vinterferie (uge 7 eller 8) – under den landsdækkende Vinterjazz-festival. JazzCamp for Piger udføres i samarbejde med de medvirkende musikskoler.

JazzCamp for Piger er arrangeret af JazzDanmark og Copenhagen Jazz Festival. Idéen kom i kølvandet på en rapport om kønsbalancen i det rytmiske musikmiljø. JazzCamp for Piger er et forsøg på at rette op på dette ved at sætte tidligt ind i pigernes musikalske udvikling og give dem mulighed for på egne præmisser at udforske instrumenter og musikgenrer.

JazzCamp for Piger er støttet af Nordea-fonden, Tuborgfondet, Dansk Artist Forbund, Dansk Musiker Forbund, Danske Populær Autorer, Gangsted Fonden og Odense Kommune.

Global Jukebox

Musiketnologen Alan Lomax brugte hele sit liv (1915-2002) på at indsamle og formidle traditionel musik fra hele verden. Han grundlagde The Association for Cultural Equity (ACE), der nu har lanceret et storstilet projekt på nettet: En interaktiv database med foreløbig 6000 sange fra 1000 civilisationer spredt over hele verden. Man kan enten søge via landkort eller via kultur. Optagelserne stammer fra etnologiske feltstudier og fra Lomax' righoldige samling. Og der er fri adgang!

Der er i øvrigt mere at finde fra Lomax' optagelser længere nede på denne side.

Platonisk kærlighedsforhold mellem Paul Desmond og Audrey Hepburn

Efter halvanden times uafbrudt musik uden ét ord afsluttede Charles Lloyd sin koncert (CJF 2016) med flere historier sprudlende fortalt i en ligeså flagrende stil som hans spil på tenorsax, fløjte, taragot og maracas. En af de gribende historier handlede om det platoniske kærlighedsforhold mellem altsaxofonisten Paul Desmond og filmskuespilleren Audrey Hepburn.Man kan læse mere om dette forhold på Doug Ramseys informative blog Rifftides.

Vincent Pongracz og Synesthetic Octet

De har skabt en lille video med en særegen humor.

Ben Wendel & Ambrose Akinmusire

To musikere - et loop - og et tomt industrilokale. Den fantastiske lyd skal høres på et godt stereoanlæg!

Billy Strayhorn 100 år

Duke Ellingtons kompagnon gennem 28 år blev født 29. november 1915 og døde 31. maj 1967. Chris Albertson har fundet en radio-optagelse fra New Yorks Basin Street East i 1964, hvor Elllington fortæller om, hvordan Strayhorn blev hyret som tekstforfatter og hurtigt endte som arrangør og komponist for Ellingtons orkester. Og så spiller og synger Billy Strayhorn sin egen Lush Life solo.

  

Storm P-guitar

Pat Methenys Picasso-guitar er for ingenting at regne sammenlignet med Paolo Angelis portugisiske baryton-guitar. Og han er ganske ferm til at spille på den med hænder, fødder, bue og diverse tekniske indretninger.

  

Satchmo Summerfest

Spring de første halvandet minut over og hør Dan Morgenstern gå i rette med George Weins erindringer om Newport Jazz Festival. Meget kommer for en dag og måske VAR Armstrong født år 1900.

  

17000 indspilninger af musiketnologen Alan Lomax

Det er Association for Cultural Equity, der formidler det enestående materiale og stiller det gratis til rådighed.

Rock - Jazz - Roots

RoJaRo er en database over en lang række musiktidsskrifter. Hvis du gerne vil vide, om der er skrevet noget om en bestemt kunstner (for eksempel dig selv), så er det her, du skal søge.

2014 NEA Jazz Masters

Teenie Harris Archive

The Life of Bud Powell

Do The Math – Ethan Iversons site er informativ

Vittnesbörd om Monica Zetterlund (1962)



© 2012 JAZZ Special