En særlig nyhed

På denne plads kan redaktionen fremhæve en særlig nyhed. Men ellers er det i Nyhedsarkivet, det sker.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Er melodien om København som Skandinaviens jazz-hovedstad udspillet?

Jazzhouse fraflytter adressen på Niels Hemmingsens Gade 10 ved årets udgang. Københavns Kommune, Jazzhouse, Global og VerdensKulturCentret vil forsøge at skabe ”et musikalsk kraftcenter” på et fælles spillested, Nørre Allé 7 på Nørrebro, hvor Jazzhouse flytter ind i 2018.

Hermed synes en æra endegyldigt at være udspillet. Efter 20 år, som et af de væsentligste europæiske spillesteder for jazzens mange udtryksformer, er profilen for Jazzhouse de seneste fem år blevet stadig mere udflydende under den studentikose parole: ”Skandinaviens førende spillested for eksperimenterende samtidsmusik, gennem særligt fokus på at re-kontekstualisere, diskutere og aktualisere jazzen.”

At ændre et regionalt spillesteds kerneydelse fra at præsentere det ypperste fra alle jazzens forgreninger til kun at være eksperimentalscene for visse smalle genrer, har været en ulykke for mange. Københavns kulturtilbud er blevet fattigere. Vi har mistet en afgørende brik i den danske jazzscenes økosystem. Mange vigtige turnerende ensembler må springe Danmark over uden for festival-sæsonen. Der har ikke været nogen scene til danske, lidt større, højt profilerede jazz-projekter, og flere er sikkert på forhånd opgivet af samme grund.

Bag ovenstående parole ligger dog velmenende ambitioner om at være moderne, fremme nye tendenser og finde et nyt publikum. København skal selvfølgelig have smalle scener, der fortrinsvis præsenterer sekteriske udpluk fra jazzens viltre træ – og for den sags skyld også nabo-træerne – men skal det være på Københavns eneste regionale jazz-spillested? Det er i direkte modstrid med den oprindelige idé med regionale spillesteder. Vi har en honorarstøtte-ordning, som langt de fleste spillesteder betjener sig af. Den ordning kan også glimrende bruges til at præsentere hiphop, folk, avantgarde, moderne komposition, kompleks metalmusik, og hvad der ellers har været på scenen i Jazzhouse de senere år.

Man kan egentlig ikke klandre den daglige kunstneriske leder af Jazzhouse, Bjarke Svendsen, for at forfølge sine snævre ambitioner med politisk tæft. Men det er beskæmmende at politikere og embedsfolk i Kulturstyrelsen og i Københavns Kommune bliver ved med uden ansvar at vende det blinde øje til udviklingen og accepterer et Jazzhouse, der IKKE er en nationalscene for jazzen, og som IKKE har til opgave at præsentere jazzen i hele dens bredde.

Det er IKKE rimeligt at Københavns eneste regionale spillested for jazz fortrinsvis er scene for eksperimenterende ”samtidsmusik” – men diverse honorar-støttede spillesteder for eksperimenterende og genre-overskridende musik skal vi selvfølgelig have.

Bedre økonomi?

Den formelle begrundelse for at opsige lejemålet i Kvindernes Bygning, Niels Hemmingsens Gade 8-10 i det indre København, er huslejens omfang i nærheden af en million gode danske kroner – tænk hvor mange koncerter de kunne konverteres til på andre spillesteder under honorarstøtte-ordningen.

Samme ræsonnement benyttes i pressemeddelelsen fra Jazzhouse. Ved at flytte ud til Nørrebro kan der blive råd til mere ”samtidsmusik”. For gymnastiksalen på Nørrebro er nemlig ejet af kommunen, så det er nærmest et ekstra økonomisk tilskud, må man forstå.

Huslejen fra Kvindernes bygning følger formodentlig det almindelige niveau for det indre København. Der har, så vidt vides, ikke været voldsomme og urimelige stigninger af huslejen på det seneste. Huslejen er bare højest i centrum af hovedstæder. Det gælder for spillesteder som for alle andre bygninger med de kulturtilbud, det forventes at centrum i enhver europæisk metropol tilbyder borgerne.

Sagen er at Jazzhouse de seneste ti år har haft svært ved at udnytte den gunstige placering på Niels Hemmingsens Gade. Natdiskoteket forsvandt, i dagtimerne har stedet ingen omsætning, og ofte har der kun været aften-arrangementer tre-fire af ugens dage. Alligevel har man i de samme ti år investeret millionbeløb i langsigtede forbedringer og ombygninger. De må nu anses for tabt.

I sidste ende er huslejen den samme, om en bygning er privat eller offentlig ejet. Markedet sætter prisen. En lokation på Nørrebro er selvfølgelig billigere end en i København K. Og hvis Jazzhouse tillige deler huslejen med Global, så spares der penge alene på grund af den højere udnyttelsesgrad af stedet.

Men mon ikke de første års besparelser forsvinder, når gymnastiksalen skal gøres mere egnet til at være spillested – der skal sikkert grundigt lydisoleres for at undgå daglige / natlige gener for områdets beboere – og når man skal leje sig ind i andre mere velegnede lokaler som ”flyvende spillested”? Og vil Jazzhouse også de kommende år oppebære samme offentlige støtte, når lokaleudgifterne er mindre? Det vil ligne politikerne og de bevilligende myndigheder dårligt. Vil Jazzhouse være i stand til at holde entréindtægten efter fraflytningen? Eller med andre ord: Vil Jazzhouse være et regionalt spillested for hele regionen København og alle tilrejsende? Det er yderst tvivlsomt.

Det egentlige tab

Rammerne og miljøet omkring musikken er afgørende for et spillested. Copenhagen Jazzhouse havde gennem 20 år et internationalt ry for sin programlægning og sin måde at behandle såvel musikere som publikum på. En hel generation af danske jazz-nørder er blevet opdraget med det sted. Jazzhouse havde dét, som enhver seriøs kulturarbejder arbejder benhårdt på at opnå: En ånd omkring stedet, som folk genkender og vender tilbage til. Et sådant renommé er ubetaleligt.

Jazzhouses flytning og fusionen med Global kan næppe blive andet end en yderligere svækkelse af det københavnske jazzmiljø – trods intentionen om at bruge flere penge på selve musikken og på at leje sig ind andre steder i byen. Det kan meget vel vise sig at det sidste søm er slået i afviklingen af Jazzhouse som interessant jazzsted for hele København.

Bjarke Svendsen har som kunstnerisk leder fat i et andet publikum og præsenterer anden musik, og det er sådan set fint! Men det er en katastrofe at det regionale genrespecifikke spillested – højborgen for jazzen i København – er blevet snigløbet langsomt. Først mere og mere udvisket i sin profil, og nu forsvinder stedet så helt fra den vante fysiske lokation. Det er trist og ikke kønt, efter at der er brugt så mange kræfter og midler på at holde Jazzhouse oven vande – bogstaveligt talt.

Kvalitet efterlyses

Hvad nogle kalder saltvandsindsprøjtning, revitalisering og samtidsmusik, vil andre kalde for underlødige postulater og at Kejseren er uden klæder.

Hvad nogle kalder reaktionært og bedaget, vil andre kalde den tradition, som enhver fornyelse står oven på.

Som allerede nævnt må man undre sig over politikernes mangel på indsigt og vilje til at sætte sig ind i sagerne, søge oplysninger og overskue konsekvenserne. Tilsyneladende accepterer de enhver rammeaftale, de bliver præsenteret for, så længe den indeholder måltal, tilpas mange grafer og bliver præsenteret af de rigtige:

 

Bestyrelsen for Fonden Copenhagen Jazzhouse

Formand: Signe Lopdrup, administrerende direktør for Roskilde Festival-gruppens direktion
Næstformand: Tina Moltke-Leth, CFO i PwC Denmark
Bjørn Karsholt, direktør, VL-grupperne
Mark Lorenzen, professor, Copenhagen Business School
Henrik Sveidahl, musiker og rektor, Rytmisk Musikkonservatorium
Pernille Backhausen, partner i Sirius Advokater
Peter Soltoft, Senior Consultant hos SalesForce 1

 

Del magten og begynd forfra

Sammenlægningen af Jazzhouse og Global er en koncentration af magt og midler. Vi har i stedet behov for et selvstændigt, centralt beliggende, mellemstort og fleksibelt regionalt jazz-spillested, der er uafhængig af Copenhagen Jazz Festival, Roskilde Festival og andre store koncert-udbydere. København har næppe mere velegnede lokaler end dem, der nu forlades i Niels Hemmingsens Gade 10.

De som ser at København selvfølgelig skal have et genrespecifikt regionalt spillested, der er nationalscene for jazzen, og som har til opgave at præsentere den ypperste jazz, nationalt og internationalt, i HELE dens bredde – de må stå sammen og begynde forfra, ligesom da Montmartre i Nørregade lukkede. Find nogle mæcener til driften det første år og kom i gang. Nu!

Derefter må stat og kommune kende deres besøgelsestid.

 

Cim Meyer

Redaktør af Jazz Special fra 1996.
Manager for verdens største internationale jazzpris The JAZZPAR Prize 1996-2003.
Forretningsfører for Jazzkontakten fra 1996.
Sekretær for københavner-afdelingen af SAMSPIL 1993-95.

Desuden forfatter, musiker, redaktør og / eller producer:
16 cd-udgivelser og div. programmer og rapporter i JAZZPAR-regi
DET DANSKE JAZZCENTER 1971-1996, bog 70 s. ill.
MOR ER DEN BEDSTE I VERDEN, CIMCD 200301
Hugh Steinmetz: JANUS HEAD, CIMCD 200302
RIGHT OUT OF KANSAS CITY, bog 124 s. ill. + fem CDer og dvd.

 

 

extremecomicbookmaturevideopornjapanesepornonlinegreengay.netfree-video-fuckinglivecam sexchathardcore-sex-videos.net