Horse Orchestra

Idéerne og intentionerne bag samt ønskerne for fremtiden omkring vinderen af Årets Danske Jazzudgivelse 2022, Horse Orchestras THE MILKMAN COMETH, udgivet på orkestrets pianist Jeppe Zeebergs pladeselskab.

Tekst og foto: Niels Christensen

Horse Orchestra er en unik størrelse i dansk musik. Det ligner ikke noget andet. Her er ingen genrebegrænsninger. Alt tages ind. Alt kan bruges. De syv musikere; Erik Kimestad (tp), Petter Hängsel (tb), Ingemar Andersen (s / cl / fl), Kristian Tangvik (tuba), Jeppe Zeeberg (p), Nicolai Kaas Claesson (b) og Rune Lohse (d) lyder som et samlet hele. Hvert eneste stykke er gennemkomponeret og bærer præg af at musikere har haft det igennem spillemaskinen ret mange gange.

Første gang jeg hørte Horse Orchestra var under Copenhagen Jazz Festival 2018. Min anmeldelse i Jazz Special lød således:

”Vil man følge med i den unge danske jazzscene, gælder det om at lade fordommene blive i rygsækken og tænke tilbage på, da man selv var en ung mand med lyst til at udfordre og provokere. Ved det interskandinaviske projekt Horse Orchestras koncert i Kongens Have fik jeg brug for alle tre gode råd. De unge musikere gør alt dét, man ikke må, og de gør det konstant og ret nuanceret. De finurlige og ofte humoristiske arrangementer af musik fra alle egne af jazz og omegn blev afleveret medrivende og superproft af de syv musikere, og ingen af de tilstedeværende i haven gik fra koncerten upåvirket – det er stensikkert! Der rives ned fra samtlige hylder, det hele kværnes rundt, bliver sat forkert / nytænkende sammen, og musikerne trykker den af, som spillede de til et begravelsesoptog i New Orleans. Spøjse arrangementer med lige dele Spike Jones og Frank Zappa i tasken, fede og flot afviklede soli og ikke mindst en ustyrlig spilleglæde præger dette band, der fuldt fortjent er ved at slå igennem også uden for landets grænser.”

Horse Orchestras seneste udgivelse THE MILKMAN COMETH ligner heller ikke noget andet. Bedst som man tror at her har vi just another free jazz-release, kaster de syv musikere sig ud i en hæsblæsende udgave af I Got Rhythm, i et arrangement der kunne være bikset sammen af Duke Ellington i en af hans mest opfindsomme perioder. Det swinger ganske enkelt røven ud af bukserne hele LPen igennem. Og så vælter Horse Orchestra sig ellers rundt i musikkens vold gennem hele den utroligt flotte og afvekslende udgivelse. Musikerne repræsenterer fire skandinaviske lande: Norge, Sverige, Island og Danmark. Det vanskeliggør naturligvis ugentlige prøver, men så må man kommunikere via internettet.

Eftermiddagen før deadline mødtes jeg med pianist / komponist Jeppe Zeeberg og trommeslager Rune Lohse til en samtale om intentionerne bag Horse Orchestra. Undervejs slog det mig, hvor meget de to musikere minder om et andet makkerpar, jeg er ret vild med: Brødrene Ethan og Joel Coen. De er to af tidens mest originale filmskabere og står bag THE BIG LEBOWSKI, FARGO og NO COUNTRY FOR OLD MEN. Her er nogle udsagn fra d’herrer Jeppe Zeeberg (JZ) og Rune Lohse (RL):

RH: —Vi er bedre end nogensinde, selvom der går lang tid mellem vi mødes. Vi kan faktisk afslutte hinandens sætninger, så godt kender vi hinanden.

JZ: —Ved den koncert i 2018 havde vi et nummer, der hed Jazzen er død, der skulle spilles, som om vi ikke kunne spille det… Det var ret sjovt, og der sker jo alt muligt fra nummeret komponeres, til det skal spilles, og i processen bruger vi alle de redskaber, vi har til rådighed for at nå frem til noget, vi alle kan li’.

RL: —Alle i orkestret byder ind med musik, og vi deler rettigheds-Koda med hinanden.

JZ: —Da vi alle mødtes på Rytmekons, ville vi prøve hinanden af. Petter samlede os som et koncept, og vi begyndte at spille koncerter. Vi har det ret sjovt, når vi spiller. Det er et kollektiv, hvor mange idéer blandes sammen. Vi går fra den ene yderlighed til den anden. Petter skriver et dybt seriøst stykke, og så skriver jeg noget, der er ovre i den mere humoristiske del. Det clash kan virke stærkt. Men der er ingen ironisk distance til forskellighederne.

RL: —Vi spillede på en festival i Serbien, hvor Ellington havde optrådt, og havde et nummer hvor Ingemar skulle synge, og Erik skulle spille klaver – ret utraditionelt, fordi vi gik fra den ene yderlighed til den anden, og hvis man omfavner den performance der er i det, får man respekt.

JZ: —Vi er ret ambitiøse. Og vi kan sagtens diskutere musikkens indhold, for vi synes alle at musik er vigtig. For os er det ikke bare underholdning for publikum. Vi vil skubbe musikken videre – på en lidt anderledes måde end Ornette Coleman.

RL: —Man skal overgive sig til det sociale lag i musikken og tage hinanden alvorligt.

JZ: —Vi er syv forskellige personligheder, som kender hinanden til bunds. Vi udvikler interne jokes, som vi tager med på scenen, og det er en del af vores performance.

RL: —Før en koncert bad Erik mig om at citere I Believe I Can Fly. Og den eneste der fangede den var Erik, da jeg under min solo spillede ba-ba-dam, ba-dabammm.

JZ: —Der er ret sjovt, når vi giver hinanden opgaver, der skal køres igennem under koncerten, uden at de andre ved, hvad det går ud på, og alle står og venter på, hvad der skal ske. Der er en masse fælles udtryk, som vi tager med på scenen. Rent drengerøveri. Publikum kan tydeligt mærke, hvor sjovt vi har det.

—Hvorfor hedder I Horse Orchestra?

JZ: —Det er lidt en vittighed. Petter ville have et bandnavn, der lød amatøragtigt, og man kan jo sige at Horse Orchestra lyder underligt…

RL: —Der har været mange forklaringer på det udefra. Nogle tror, det har noget med heroin at gøre [begge griner]… Men det har det altså ikke.

JZ: —Privat mødes vi på kryds og tværs. Vi har ikke et mission statement og har heller ikke en ”fælles plan” for orkestret. Vi mødes, udfordrer og inspirerer hinanden. Der er heller ikke noget hierarki blandt os, og vi hjælper hinanden med at skaffe job. Vi var blandt andet i Korea i 2022 med økonomisk hjælp fra blandt andre JazzDanmark, der har et open call, hvor koreanske kuratorer valgte blandt andre os, og så tog vi selv kontakt til andre spillesteder derovre. Men siden Corona har det været utroligt svært at få job.

RL: —Musikbranchen har så mange led, det er umuligt at gennemskue.—Hvem er jeres publikum?

Instant Profits AI

JZ: —Man skulle tro, man vil ramme mange, hvis man laver musik, der stritter i flere retninger. Men i virkeligheden er det helt omvendt, for mange føler sig fremmedgjorte, netop fordi det ikke er det samme hele tiden. Hvis vi kigger efter folk, som har samme syn på musik, som vi selv har, har vi et smalt publikum. Det er forskelligt, men der kommer flere og flere unge mennesker. Vores musik kan æstetisk lyde som forskellige ting; blandt andet akustisk jazz, der taler til et bestemt publikum, som dem der var i Kongens Have i 2018. Men de kommer ikke ellers til vores koncerter. Ved vores koncerter på Christianshavns Beboerhus er der fuldt hus, og dér er det overvejende yngre mennesker.

RL: —Ja, og publikum tror at nu har de tjek på os, og så kommer der lige pludselig noget nyt. Og så bliver de forvirrede. Det er fedt, når vi spiller nye steder, hvor folk kommer uforberedte og bliver blæst bagover, fordi vi spiller dét, man ikke må spille, og ikke gør det ”man” skal. De får en god oplevelse, men bliver ikke altid hængende.

JZ: —Æstetisk lægger musikken sig op ad noget publikum kender, og så vender vi bunden ud af det. Det skræmmer ikke folk væk, men dem som hører os i Hobro tager ikke til Aalborg for at høre os igen. Vi er stadig et mindre navn end for eksempel Jan Harbeck.

—I bruger slet ikke elektroniske instrumenter?

RL: —Vi lægger os ind i en særlig lyd, men bruger ikke elektroniske ”hjælpemidler” for at vise imødekommenhed.

JZ: —Noget af det vi læner os op ad er det gamle, traditionelle jazz og 1960er-avantgarde, så det vil være mærkeligt at bruge elektroniske hjælpemidler til vores musik. Men det betyder ikke at netop den lyd er den eneste. Nogle opfatter os som om, vi giver et nyt bud på den ældre jazz. Men jeg ser os sådan at vi låner en lyd fra tidligere tiders musik. Six City Stompers arbejder for eksempel på at ramme en særlig slags musik, hvorimod Horse Orchestra tager alt ind og giver vores bud på det.

RL: —Indbyrdes tager vi konstant diskussionerne om musikkens indhold og er tit uenige.

JZ: —Jeg har kun oplevet én gang at en af de andre ikke ville spille et nummer, jeg havde lavet. Og det gjorde ikke noget, for det var ikke noget, jeg ville kæmpe for. Og vi er meget produktive alle sammen, så det er OK at skrotte et nummer ind i mellem.

—Hvordan financierer I Horse Orchestra?

JZ: —Det kan man ikke… Jeg kender ingen, som får penge for at øve. Horse Orchestra mødes, øver, kører til Aalborg, spiller og kører hjem igen – og vi får hver 2.500 kr. Det giver jo ingen mening. Men jeg skal ikke sidde her og brokke mig, for vi gør det jo, fordi vi ikke kan lade være. Vi sælger vores LPer ved koncerterne, og så selvfølgelig her i JazzCup og ganske få andre butikker.

RL: —Vi håber jo på at få vores musik længere ud, blandt andet gennem denne her pris. Vi har alle sammen et ønske om at spille mere fremover. Det vil for eksempel være skønt at have et månedligt stående job det samme sted.

JZ: —Horse Orchestra kan lyde, som om vi opdaterer musikken. Det er ikke det, vi gør. Det er mere kaotisk. Det er et bevidst skabt kaos. Skabt af os.

RL: —Vi har taget musikalske krydderier forskellige steder, puttet dem ned i en gryde og laver vores udgave af musikken.—Har I en fælles kunstnerisk ambition?

JZ: —Hmmm – hvis musikken skal kunne noget, må det være sådan, at vi har fået musikken til at være en smule mere anderledes. At konstant udfordre os selv og lytterne.

RL: —Vores ambition er at favne multiverset – uendelige virkeligheder og alting på én gang.

Her sluttede vores samtale med et begreb, jeg blev nødt til slå op: Multivers: Det hypotetiske sæt af adskillige, mulige universer (omfattende det historiske Univers, vi konstant erfarer), der tilsammen rummer alt, der eksisterer: Helheden af rum, tid, betydning og energi såvel som de fysiske love og konstanter, der beskriver dem.Så blev jeg så meget klogere. Men ét kan jeg sige, og det står jeg fast på: Invester i THE MILKMAN COMETH og oplev Horse Orchestra live næste gang de syv musikere lægger vejen forbi det lokale spillested. Du får med garanti en fed oplevelse.